Barselsvikar – 37 timer Bofællesskab efter ABL §105 for voksne med autisme og udviklingshæmning

Vi søger en engageret og ansvarlig barselsvikar til vores bofællesskab, hvor der bor voksne med autisme og udviklingshæmning. Stillingen er på 37 timer pr. uge med arbejde hver 3. weekend og skiftende arbejdstider (dag/aften).

Om os

Vores bofællesskab er et trygt og struktureret hjem for voksne borgere, som har brug for tydelig kommunikation, forudsigelighed og individuel støtte i hverdagen. Vi arbejder ud fra en autismepædagogisk tilgang, hvor relationsarbejde, struktur og respekt for borgernes behov er i centrum.

Dine opgaver

  • Støtte beboerne i daglige gøremål såsom struktur i hverdagen, kommunikation og aktiviteter.
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige fagpersoner.
  • Dokumentation i vores faglige systemer.
  • Bidrage til et roligt og forudsigeligt miljø med høj faglighed og nærvær.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring med eller interesse for autismeområdet og udviklingshæmning.
  • Arbejder struktureret, tålmodigt og med blik for individuelle behov.
  • Kan bevare overblikket i uforudsigelige situationer og bidrage positivt til et stærkt team.
  • Kan tænke kreativt når udviklingen står i stampe.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider og weekendarbejde.

Vi tilbyder

  • En fagligt stærk arbejdsplads med engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for sparring og løbende udvikling.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel i borgernes hverdag.
  • Introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaven.

Tiltrædelse

Efter aftale, men gerne hurtigst muligt. Barselsvikariatets varighed aftales nærmere.

Har du lyst til at blive en del af vores bofællesskab, så send din ansøgning og CV senest den 17. december. Der afholdes samtaler den 18. eller 19. december.

Ved behov for dialog vedrørende stillingen kan Troels Jespersen kontaktes på telefon: 51 25 13 91 eller troelskj@struer.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!



Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Troels Kollerup Jespersen Leder 51251391 troelskj@struer.dk
Center: Handicap, Social og Psykiatri
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Center Midtyen

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer