Børne- og ungerådgiver

Børne- og ungerådgivere til Familierådgivningen

Center for Børn & Unge i Struer Kommune søger 2 børne- og ungerådgivere til en 37 timers stilling og en 30 timers stilling med mulighed for 37 timer. Vi vil gerne byde dig velkommen den 1. juni 2026, men er også klar til at vente lidt længere, hvis du er det rette match. 

For begge stillinger gælder, at de er for dig, som har lyst til at arbejde med mindre børn i aldersgruppen 0-10 år. I tillæg til dette har vi brug for, at en af vores nye kollegaer har lyst til at møde og arbejde med børn, som har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. 

 

Om Familierådgivningen

Familierådgivningen er en del af Struer Kommunes Center for Børn & Unge, der desuden består af Skole & Dagtilbud, Sundhedsplejen, PPR og Familiebehandlingen. Vi arbejder alle på samme adresse og har let adgang til kontakt og samarbejde med hinanden på tværs. 

Familierådgivningen består af 15 børne- og ungerådgivere og 2 fagkoordinatorer. Vi følger DS’s vejledende sagstal på børneområdet. Dog er vi mere optaget af, hvad de enkelte opgaver omkring et barn kræver i forskellige faser af sagsbehandlingen. Selvom vi hver især har ansvar for vores egne opgaver, så er vores holdning, at vi først lykkes med vores opgaver, når afdelingen som helhed får løst alle sine opgaver. Derfor bruger vi ikke udtrykket ”mine sager”, fordi alle sager er opgaver, som vi i sidste ende løser i fællesskab. 

Vores motto er RETTE HJÆLP I TIDE, inspireret af Barnets Lov. Det betyder for det første, at vi gør os umage med at forstå børnenes og forældrenes perspektiv for at kunne finde ud af, hvad den rigtige hjælp er. Vi vil forstå det, som barnet forstår. Børn må gerne påvirke vores forståelse af deres liv. Vi vil ikke støtte et barn uden at vi har mødt og talt med barnet, så det er informeret og så vidt muligt forstår og er med på den støtte, som sættes i gang. Vi kan lide at møde børn. For det andet betyder det, at vi bestræber os på at forstå børnenes forældre og skabe et godt samarbejde med dem. Det gør vi, fordi vi så vidt muligt vil afhjælpe et barns problemer sammen med forældrene. For det tredje betyder det, at vi bestræber os på flow i sagsbehandlingen, sådan at børn i problemer meget hurtigt får den støtte, som de har brug for. Det gør vi ved at samarbejde og hjælpe hinanden som kollegaer i Familierådgivningen og at give udpræget beslutningskompetence til børne- og ungerådgiverne. I tillæg til dette samarbejder vi med Familiebehandlingen, som i hverdagen på mirakuløs vis sørger for, at støtte sættes i værk meget hurtigt efter en afgørelse.

Vores procedurer og arbejdsgange beskriver i hovedtræk vores sagsgangsprocesser, men vi vægter højt, at man selv skal foretage konkrete vurderinger og finde frem til individuelle løsninger for de enkelte børn og familier. Der er høj grad af egen kompetence, både fagligt og økonomisk. Af hensyn til faglighed og retssikkerhed kræver vi så, at du som børne- og ungerådgiver rådfører dig med dine kollegaer og i udpræget grad reflekterer over din egen praksis og hvordan din praksis påvirker de børns liv, som du er i kontakt med. I 2026 fokuserer vi på at kvalificere vores socialfaglige vurderinger endnu mere, bl.a. ved systematisk at forholde os til barnets perspektiv og synspunkt direkte i vurderingerne. 

 

Vi søger:

Som børne- og ungerådgiver i Struer Kommune arbejder du systematisk og med overblik over de børn og familier, som du har ansvar for. Vores fælles ambition er, at børn trives, udvikles og er med i fællesskaber. Kort sagt: LYDEN AF GLADE BØRN.

Vi forventer dette af dig:

Du er uddannet socialrådgiver – med eller uden erfaring.

Du kan lide at møde mindre børn og evner at lytte og forstå i mødet med dem.

Du er frisk på oplæring (for den ene stillings vedkommende også kompenserende ydelser til børn med funktionsnedsættelser).

Du formulerer dig skriftligt, så det er let at læse for børn og forældre.

Du er fokuseret på at løse vores kerneopgave og samarbejde med kollegaer og andre på tværs.

 

 

Vi tilbyder

En flok kollegaer, mange med mange års erfaring og nogle med få års erfaring, som er dedikerede til at give børn rette hjælp i tide, men som også tager sig af hinanden og griner sammen. 

En grundig introduktion og oplæring tilpasset den enkelte. Du vil blive den første, hvor vi over en toårig periode, vil føre dig igennem en systematisk oplæring. Vi ønsker, at du både skal være og føle dig kompetent til dine opgaver. Vi ønsker, at du skal have en bred funderet faglig ekspertise. 

Tæt ledelsessparring fra fagkoordinator med henblik på kontinuerlig opbygning af dine faglige kompetencer. 

Vi værner om vores egen sundhed, fordi vi ikke vil blive syge af vores arbejde. Ledelse og kollegaer tager ansvar for arbejdsmiljøet. 

Storrumskontor med direkte adgang til kollegaer og samarbejdspartnere i Center for Børn & Unge.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 

 

Tiltrædelse

1. juni 2026 eller efter aftale

 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte

Leder, Jens Birkmose: jensbi@struer.dk eller 20485088

Fagkoordinator, Lene Vang lvp@struer.dk eller 61892816

Tillidsrepræsentant, Tanja Stefansen tanjast@struer.dk eller 61892722

Børne- og ungerådgiver, Malene Gade maleneg@struer.dk eller 61220432

 

Praktiske oplysninger

Ansøgning skrevet af dig selv, samt vedlagt relevante bilag sendes via link på Struer.dk. Skriv gerne om du er interesseret i begge eller kun den ene stilling.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 21. april kl. 8.00. Invitation til samtale sker samme dag på mail.

Ansættelsessamtale afholdes torsdag den 23. april i tidsrummet 11.30-17 i Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer. 

Du kan læse mere om Struer Kommune her: http://www.struer.dk 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 



Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jens Birkmose Afdelingsleder 20485088 jensbi@struer.dk
Center: Børn og Unge
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Familierådgivningen

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer