Ansøgningsfrist: den 1. oktober
Stillingen ønskes besat den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Har du lyst til at stå i spidsen for et botilbud i udvikling, hvor medarbejdertrivsel, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd? Så er det dig, vi søger som ny leder for Fjordbo.
Om stillingen
Som leder hos os i Handicap, Social og Psykiatri i Struer Kommune får du mulighed for at arbejde tæt på praksis, gå forrest i udviklingen af nye initiativer og skabe en kultur, hvor selvledende teams og tværfagligt samarbejde er i centrum.
Vi søger en nærværende, ambitiøs og idérig leder, der brænder for at skabe rammer, hvor både medarbejdere og borgere trives og udvikler sig. Du vil få en central rolle i at realisere kommunens vision om "det gode liv – tæt på", med fokus på at udvikle meningsfulde tiltag og løsninger for borgere med udviklingshandicap.
Om Fjordbo
Fjordbo er et botilbud og aktivitets- og samværstilbud med 6 pladser til længerevarende ophold for voksne udviklingshæmmede beliggende i smukke omgivelser på Jegindø. Vi er i gang med en spændende forandringsproces, hvor vi arbejder målrettet mod at finde de bedste løsninger på kerneopgaven i et fremtidsperspektiv. Det indebærer løbende udvikling af vores pædagogiske strategier.
Vi er ca. 25 engagerede medarbejdere med tværfaglige baggrunde – primært pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter – der glæder sig til at byde dig velkommen.
Din rolle som leder
Vi leder efter dig, som...
Vi tilbyder dig
Er du klar til at tage næste skridt?
Vil du være med til at skabe en stærk og udviklende hverdag for både borgere og medarbejdere? Så send din ansøgning senest den 1. oktober 2025.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Handicap. Social og Psykiatrichef Lene Hornstrup, telefon 24205097
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk