Bremdal Dagtilbud søger kostfaglig eneansvarlig 30 t/u

Bremdal Dagtilbud søger kostfaglig eneansvarlig 30 t/u – start 1. januar 2026 eller snarest muligt

I Bremdal Dagtilbud søger vi en passioneret og engageret køkkenfaglig medarbejder, der har lyst til at gøre måltiderne til en vigtig del af børnenes hverdag.

Du kan være uddannet kostfaglig eneansvarlig, ernæringsassistent, kok – eller have en anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du brænder for at stå i spidsen for det daglige køkkenarbejde og skabe et inspirerende måltidsmiljø.

Bremdal Dagtilbud er en integreret institution med både vuggestue og børnehave – beliggende i naturskønne omgivelser tæt på fjord og strand og med kort afstand til Struer by. I vuggestuen har vi 18 børn, i børnehaven ca. 45 børn, samt ca. 6 børn i Spiregruppen, som er Struer Kommunes specialtilbud for børn med særlige behov.

Dine opgaver

Som vores nye køkkenansvarlige får du en central rolle i dagligdagen. Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægning og tilberedning af sunde, velsmagende måltider til børn i alderen 0-6 år
  • Indkøb af råvarer og udførelse af egenkontrol
  • Sikring af høj hygiejnestandard og rengøring i køkkenet
  • Samarbejde med det pædagogiske personale om at inddrage børn i madlavning og måltider
  • Deltagelse i særlige aktiviteter som bålmad, madpakkeprojekter og maddage med tema

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for køkkenarbejde
  • Brænder for at give børn gode madoplevelser og tænker kreativt i menuplanlægning
  • Er positiv, ansvarsfuld og samarbejdsvillig
  • Kan kombinere struktur med fleksibilitet i en travl hverdag
  • Ser mad og måltider som en vigtig del af det pædagogiske arbejde

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor maden er lige så vigtig som legen og læringen
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og mulighed for sparring med andre køkkenmedarbejdere i kommunen
  • Frihed til at præge madkulturen og udvikle børnenes måltidsrammer
  • En hverdag præget af hjertevarme, humor og høj faglighed
  • Fælles møder og sparring med Struer Kommunes øvrige køkkenledere

Praktisk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Dagtilbudsleder Kris Østergaard på tlf. 22 32 59 66 / mail: kristen@struer.dk
eller
Pædagogisk leder Maj-Britt Gaye på tlf. 40 42 76 63 / mail: mbg@struer.dk.

Ansøgningsfrist: 19. december 2025.
Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kris Østergaard Dagtilbuds- og SFO-leder 22325966 22325966 kristen@struer.dk
Center: Skole og Dagtilbud
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Bremdal dagtilbud

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer