Fastansatte nattevagter til Nordstjernen

Nordstjernen søger 2 nattevagter til faste stillinger.

Hos Nordstjernen søger vi 2 engagerede kolleger til faste nattevagtsstillinger 37/37 timer ugentligt. 

Nordstjernen er et specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 0-18 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vores målgruppe omfatter børn og unge med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser og/eller multiple funktionsnedsættelser.

Hos Nordstjernen bliver du en del af et fagligt stærkt nattevagtsteam, der hver nat skaber meningsfuld velfærd for børn og unge med handicap. Som ny kollega kommer du til at arbejde ud fra teamets missionserklæring:

Sikkerhed: Vi arbejder systematisk og forebyggende, så barnet mødes af en nat, hvor rammer, rutiner og faglige vurderinger skaber sikkerhed.

Tryghed: Vi er nærværende og rolige, så natten bliver forudsigelig og tryg for det enkelte barn.

Barnets behov: Vi tager udgangspunkt i barnets individuelle behov og tilpasser vores indsats med viden, faglighed og professionel omsorg.

Forældreinddragelse: Vi samarbejder tæt med familien for at skabe sammenhæng og trivsel i barnets liv.

 

Arbejdstiderne:

Som nattevagt arbejder du hver anden weekend svarende til 12-15 timer pr. uge.

Typiske mødetider:
• Hverdage: kl. 23.00 – 07.30
• Weekender, skoleferier og helligdage: kl. 23.00 – 08.00

For stillingerne er der mulighed for at indgå en lokal arbejdstidsaftale om udskydelse af fridøgn, så man arbejder 7 nætter / 7 nætter fri. 

 

Hos Nordstjernen får du:

  • Et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor kolleger prioriterer samarbejde, faglig sparring og gode relationer.
  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, der afsætter tid til kollegial sparring, supervision samt efteruddannelse.
  • Mulighed for at indgå i faglige praksisfællesskaber på tværs af faggrupper og organisatoriske rammer.
  • En arbejdsplads, der sætter faglige mål og har et stærkt fokus på børneinddragelse.
  • Et arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der er plads til humor, grin og gode stunder – både med børnene og hinanden.

 

Profil: 

  • Du er uddannet pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent – eller har erfaring, der kan sidestilles hermed.
  • Det er en fordel, hvis du har efteruddannelse inden for det specialiserede børneområde.
  • Du har erfaring med børn og unge, der har behov for en struktureret og forudsigelig pædagogisk tilgang.
  • Du arbejder systematisk og målrettet, og du er vant til at dokumentere dit arbejde skriftligt.
  • Du reflekterer over din faglige praksis og er nysgerrig på udvikling – både fagligt og personligt.
  • Du har erfaring med plejeopgaver – eller mod på at lære det med støtte fra kolleger.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et stærkt team og et tillidsfuldt kollegaskab.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling. 

 

Vil du vide mere:

Vi du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Anette Kjeld Toft på tlf.nr. 24880256 eller teamleder Torben Knudsen på tlf. 61892802.

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

 

Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk

 

Ansøgningsfrist: 10.08.2026 kl. 8.00

Ansættelsessamtaler: 13.08.2026

Ansættelsestidspunkt: 01.10.2026 og gerne før

 

Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen i nattevagtteamet hos Nordstjernen - hvor faglighed, omsorg og nærvær går hånd i hånd.



Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Torben Haugaard Knudsen Afdelingsleder 61767693 61892802 torbenk@Struer.dk
Sekundær kontaktperson:
Anette Kjeld Toft Afdelingsleder anettekt@struer.dk
Center: Handicap, Social og Psykiatri
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Nordstjernen

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer