Socialpædagog, Ergoterapeut, Social- og Sundhedsassistent eller Social- og Sundhedshjælper søges
Fønixgården søger en morgenflyver fra 07:00-12:00 og en aftenflyver fra 16:00-22:00 mandag til fredag.
Flyveren skal kunne træde til, det sted hvor der er personale, som har brug for at gå fra. Flyverfunktionen bruges rundt i hele huset i borgerrelationer og dækker for fast personale som kan have f.eks. administrative opgaver. Man vil derfor få kendskab til hele huset. Du vil blive klædt på til opgaverne og der vil være erfarent personale til stede hver dag.
Du trives som menneske med ansvar og forandringer. Du kan forestå planlægning og udførsel af opgaver selvstændigt. Du ser en ære i den nære omsorg og den tætte relation til beboerne, herunder også personlig pleje. Har du kendskab til KRAP og LA2U, så bliver du hurtigere integreret i vores faglige ståsted, som tager udgangspunkt i borgernes trivsel. Du vil komme til at arbejde med livskvalitet og sammenhæng i livet for voksne borgere med udviklingshæmning og fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
På Fønixgården arbejder vi med det professionelle samarbejder og derfor bliver du ansat til to ting - både faglighed og samarbejde.
Hvem er vi?
Fønixgården er et helhedstilbud for 23 borgere med omfattende funktionsnedsættelser. Helhedstilbud betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgeres trivsel, aktivitet og udvikling, både når vi taler om dagtilbudsdelen, som er fokuseret på aktiviteter og samvær og om botilbudsdelen, der er fokuseret på det at leve og bo.
Tilbuddet rummer borgere, der støttes i de fleste af livets behov. Herunder også omsorgs- og plejeopgaver. De fleste af vores borgere er afhængige af professionelle medarbejdere med hjertet på det rette sted, som kan afkode hensigten bag adfærd fremfor den aktuelle adfærd, så borgeren mødes anerkendende og inkluderende.
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi foretrækker ansøgere med erfaring med målgruppen – men er du nyuddannet eller parat til at arbejde med en ny målgruppe, så send os en ansøgning – vi giver også gerne en rundvisning og en snak, hvis du er i tvivl om, hvad jobbet indebærer.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning vedhæftet relevante bilag sendes via linket på siden www.struer.dk/Job hos os. Ansættelsessamtaler afholder løbende. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Vi opfordrer interesserede til at kontakte Fønixgården på tlf: 96848410 for en uforpligtende dialog om muligheder i jobbet.
Arbejdspladsen er røgfri. Det forventes, at du har kørekort B og vil køre i vores minibusser.
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk