Langhøj Dagtilbud søger 3 pædagogmedhjælpere på henholdsvis 25, 35 og 37 timer

Flere af vores nuværende medhjælpere skal starte uddannelse, derfor søger vi.

 

Vi tilbyder

  • Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt. 25 og 37 timers stillingerne er fortrinsvis i vuggestuen og den 35 timers stilling er fortrinsvis i børnehaven.
  • et dagtilbud med livsglade børn i alderen 0-6 år, fordelt med 29 børn i vuggestuen og 58 børn i børnehaven
  • et godt og aktivt samarbejde med vores 2 tilknyttede dagplejere
  • et dagtilbud, der er en del af Landsbyordningen i Langhøj.
  • et aktivt, engageret og godt forældresamarbejde
  • en institution, hvor vi sætter den pædagogiske faglighed højt. 
  • en personalegruppe som arbejder i teams, med stor handlefrihed og pædagogisk ansvar
  • en institution med et dejligt og aktivt udemiljø, beliggende i et skønt distrikt med masser af muligheder.
  • en institution, der er Sangglad certificeret.


Vi skaber

  • læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes behov og udvikling, vi vægter højt relations dannelse, selvhjulpenhed, omsorg og læring i de daglige processer igennem hele dagen
  • relationer, omsorg, nærvær og respekt i mødet med vores børn, forældre og hinanden, gennem anerkendelse og ressourcefokusering
  • trivsel og udvikling gennem vores handlinger og vedvarende faglige udvikling ud fra forskningsbaseret viden.


Vi vægter, du

  • brænder for arbejdet med børn, er nytænkende og initiativrig med lyst til at videreudvikle dig sammen med dine kolleger
  • er positiv og nærværende i samspillet med børn, og har en positiv indstilling til dagligdagen og de udfordringer, der måtte komme
  • trives i en travl hverdag, hvor der også er plads til gode grin.


Løn- og ansættelsesvilkår
forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og KL.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Se Langhøj Landsbyordings hjemmeside. For yderligere oplysninger
eller kontakt pædagogiskleder Irma Søndergaard telefon 24 82 49 07 
Frist: Vi skal have din ansøgning (elektronisk) med relevante bilag senest den 23. aug. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 35.


Yderligere oplysning


Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Irma Søndergaard Leder 24824907 96848940 irs@struer.dk
Sekundær kontaktperson:
Karen Agger Kattenhøj Leder af Langhøj Landsbyordning 40819710 96848610 karenak@struer.dk
Center: Skole og Dagtilbud
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Langhøjskolen

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer