Da én af vores dygtige tysklærere vil være fraværende i en længere periode, søger vi en tysklærer, der kan undervise på vores mellemtrin.
Søg stillingen med det samme og bliv ansat med kort varsel. Vi har brug for tiltrædelse snarest muligt.
Vi søger en lærer, der kan undervise i tysk i vores 5. og 6. klasser forventeligt frem til sommerferien 2025.
Stillingen er på deltid. Tyskundervisningen svarer til otte lektioner pr. uge, og vi har brug for en lærer, der er interesseret i en stilling med få timer.
Vi søger en dygtig lærer, der er fagligt velfunderet i tysk, er tydelig i klasserumsledelse og stærk i relationsdannelsen til vores elever.
Vi tilbyder:
• En spændende nyrenoveret skole, der fremtræder som et moderne og inspirerende lære- og værested for både børn og voksne.
• En velfungerende skole med ca. 600 skønne elever fordelt på almene klasser fra 0.-9. klassetrin samt modtagelses- og specialklasser.
• 140 kolleger på tværs af uddannelsesbaggrunde og kompetencer.
• Et spændende job, hvor du får mulighed for at være med i udviklingen af vores fælles skole. Der sker altid noget hos os.
• Et velfungerende mellemtrin.
Vi forventer ikke en lang ansøgning på grund af den korte frist hen over jul og nytår. Vi vil gerne læse om din motivation for at søge stillingen, dit CV og evt. udtalelser.
Stillingen er maksimalt på 20 timer og gerne færre. Løn efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere om skolen, så klik ind på www.limfjordsskolen-struer.dk
Hør gerne mere hos skoleleder Casper Sand på mail caspers@struer.dk
På mail kan der laves aftale om en telefonisk samtale, hvis dette ønskes.
Ansøgningsfrist mandag 6. januar 2025, kl. 9.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, hvis de rigtige kandidater søger.
Stillingen søges via Struer Kommunes hjemmeside.