Nattevagt
Nattevagter til Stævnens Skole og Botilbud
Døgninstitution for anbragte børn og unge
Brænder du for at skabe trygge rammer for børn og unge? Har du en naturlig omsorgsevne, og kan du lide at tage ansvar, når huset falder til ro?
Så er du måske vores nye nattevagt på Stævnens Skole og Botilbud.
Om stillingen:
Vi søger nattevagter til vores døgninstitution, hvor vi arbejder med anbragte børn og unge i alderen 6-17 år. Du vil sammen med en kollega være ansvarlig for at skabe tryghed og omsorg i løbet af natten. Når der er ro i huset, hjælper I med praktiske opgaver og forberedelser til den kommende dag.
Vi leder efter dig, der:
· Har lyst til at arbejde med børn og unge, og har en god evne til at skabe tryghed og nærvær.
· Er tålmodig, omsorgsfuld og har en rolig tilgang til at håndtere eventuelle udfordringer om natten.
· Er ansvarsbevidst og selvstændig, men trives samtidig med at arbejde tæt sammen med en kollega.
· Har gerne erfaring med eller interesse for arbejdet med sårbare børn og unge (men dette er ikke et krav).
Dine primære opgaver vil være:
· Sammen med din kollega at sikre en tryg og rolig nat for børnene på Stævnens Skole og Botilbud.
· At yde omsorg og støtte, hvis børnene har behov for det i løbet af natten
· At tage del i praktiske opgaver, som fx lettere rengøring og forberedelser til næste dag
· At samarbejde med dag- og aftenvagter for at sikre en god overlevering
Vi tilbyder:
· Et meningsfuldt arbejde, hvor du sammen med en kollega gør en forskel i børns liv.
· En arbejdsplads med et engageret og dygtigt team af kollegaer, der støtter hinanden.
· Mulighed for faglig udvikling og sparring.
Du arbejder 7 dage,
- 2245-0815 og 2245-0715 i weekenderne.
Og så har man 7 dage fri derefter.
Om Stævnens Skole og Botilbud
Stævnens Skole og Botilbud er en døgninstitution for anbragte børn og unge, og ligger i naturskønne omgivelser – kun et stenkast fra Limfjorden.
Med udgangspunkt i Barnets Lov, indretter vi de enkelte afdelinger så familielignende som muligt, og Igennem ungemøder og børnesamtaler sikrer vi, at børnene/de unge får indflydelse på eget liv og hverdag.
Struer Skolehjem har 3 hovedafdelinger med 3-8 børn, og et ungestøtte tilbud for unge mellem 18 og 23 år.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
- Vi holder løbende samtaler.
Vil du være med til at skabe trygge nætter for vores børn, så send din ansøgning og CV til…. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 20759278 på telefon eller e-mail linegb@struer.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!