Pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut eller anden relevant faglig baggrund

Er du pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut eller har anden relevant faglig baggrund? Så håber vi du har lyst til at lære os at kende 😊

Vi er 20 beboere i Struer Kommunes socialpsykiatriske boligfællesskab ” Voldgade 69” og ca. 23 kollegaer inkl. vikarer der hver dag gør os umage for at skabe en tryg, nærværende og meningsfuld hverdag sammen.

Her er plads til både forskelligheder, grin, stille stunder og små sejre i hverdagen.

Nu er vores hus fyldt op og derfor mangler vi 3 nye kollegaer, som har lyst til at blive en del af fællesskabet.

Stillingerne er på 31 timer pr. uge.

Start 1. maj eller 1. juni 2026 

Du skal arbejde i blandede dag og aftenvagter samt hver 3. weekend. Jul/nytår i rul.

Hvem er du?

  • Du er er erfaren i psykiatri og erhvervet hjerneskade.
  • Du har flair for at arbejde i et anderkendende pædagogisk, lærende og udviklende partnerskab med mennesker med svære psykiske og eller sociale udfordringer.
  • Du kan yde tilpas omsorg med øje for beboernes selvbestemmelsesret og udvikling. 
  • Du må gerne have en KRAP uddannelse, gerne kunne give Nada og arbejde med empowerment.
  • Du har evnerne til at rumme og anerkende de svære dage hos beboerne og med din kreativitet medvirker du til at vende dagen for beboerne, så den bliver forståelig og acceptabel.
  • Du har flair for IT og kender til Nexus. Du arbejder med et højt reflektionsniveau, du er systematisk, dokumenterende, målrettet og udviklende.
  • Du er stabil, omstillingsparat, initiativrig og fleksibel i din opgaveløsning.
  • Du kan ”stå på egne ben” du tør/kan tage beslutninger når det kræves i pressede situationer. 
  • Du kan stå i det pres der opstår, når beboerne i perioder er ramt af afmagt og eller er påvirket af deres sygdom eller situation. 
  • Du skal kunne deltage i svømmehal, spille badminton, bowling mm.
  • Du skal have kørekort.

 

Hvem er vi?

  • ”Voldgade 69” er et specialiseret psykiatrisk boligfællesskab målrettet borgere med psykiatriske og eller erhvervet hjerneskade. Der er 14 faste boliger, 1 træningsbolig og 5 tryghedsboliger.
  • Beboerne bor efter almenlejeloven.
  • Boligfællesskabet er fysisk pladseret på to etager. Der er ti lejligheder på hver etage med store lyse fællesarealer og dertil en hyggelig gårdhave.
  • Medarbejderne i Voldgade 69 er tværfagligt sammensat. Der er en leder som er sygeplejerske/psykoterapeut. Der er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter ansat.
  • Supervision ved psykolog.
  • Vi har en vagtplanlægger som gør alt for at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Vores Faglige fokus:

  • Beboerne skal opleve sig styrket i deres selvstændighed, livsduelighed, selvbestemmelse og livskvalitet på trods af deres udfordringer.
  • Beboerne skal i deres dagligdag støttes, guides, vejledes i forskellig grad i en balance mellem tilpas omsorg og deres selvhjulpethed.
  • Vi arbejder rehabiliterende og recovery orienteret og det relations pædagogiske og miljøterapeutiske arbejde vægtes højt.
  • Vi arbejder med indsatsmål lavet mellem beboerne og myndighedssagsbehandleren. Samtidig har vi i dagligdagen stort fokus på beboernes drømme og ønsker for deres liv og fremtid. 
  • Vi arbejder ud fra et KRAPSK teorigrundlag og med den relationsbårne, anderkendende og motiverende samtale.

 

Vi tilbyder:

En arbejdsplads, hvor aktivitetsniveauet er højt og indimellem komplekst. Dine kollegaer er engagerede og med mange forskellige faglige spidskompetencer. Vi er en arbejdsplads hvor miljøet er båret af anerkendelse, humor og hvor vi vægter at finde de gode løsninger sammen. Vi har et godt og velfungerende arbejdsmiljø, som vi alle har et naturligt ansvar for at bevare.

Har du modet og lyst og evnen til at blive vores nye kollega, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgningsfrist:

Din ansøgning med uddannelsesbevis og andre relevante bilag fremsendes elektronisk senest fredag d. 17. april 2026 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler: 

Løbende.

Kun elektroniske ansøgninger og uddannet fagpersonale kan komme i betragtning.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om jobbet kan indhentes ved henvendelse til: Leder Jeannette Jensen, mobil 23 44 57 49 eller mail jbj@struer.dk 

Eller personale i Boligfællesskabet på tlf.: 96 84 88 54

Yderligere oplysninger om Struer Kommune findes på www.struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jeannette Berit Jensen Teamleder 23445749 jbj@struer.dk
Center: Handicap, Social og Psykiatri
Stillingstype: Deltid
Afdeling:
Voldgade 69

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer