Pædagog søges til socialt psykiatrisk boligfællesskab

Vil du være den, der gør en forskel, når livet er svært?

Nogle dage handler det om en god snak ved køkkenbordet. Andre dage om at skabe ro i kaos, støtte et menneske gennem afmagt eller fejre et lille skridt som har været længe undervejs.

Hos os er ingen dage ens, men fælles for dem alle er, at du får mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med psykiske udfordringer og/eller erhvervet hjerneskade.

Vi søger engagerede pædagoger til faste stillinger på 32-35 timer ugentligt i blandede vagter og hver 3. weekend.

Mere end et job

Vi er et socialpsykiatriske boligfællesskab med 20 beboere, hvor vi hver dag arbejder for, at mennesker kan leve et trygt, meningsfuldt og selvbestemmende liv.

Hos os er relationen det vigtigste redskab. Vi tror på, at udvikling sker, når mennesker mødes med respekt, nysgerrighed og troen på deres ressourcer.

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, humor og stærkt sammenhold. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og står sammen, når opgaverne bliver komplekse.

Hvad møder dig?

✅ Et stærkt fagligt fællesskab og også uddannelsesmiljø 

✅ Grundig introduktion og god onboarding

✅ Recovery- og rehabiliteringsfaglig tilgang

✅ Ekstern supervision ved psykolog

✅ Indflydelse på hverdagen og den faglige udvikling

✅ En arbejdsplads med højt til loftet og plads til både refleksion og grin

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog og brænder for relationsarbejde.

Måske har du erfaring fra socialpsykiatrien, måske kommer du med andre værdifulde erfaringer. Det vigtigste er, at du:

  • Kan skabe trygge og tillidsfulde relationer
  • Ser mennesket bag diagnosen
  • Arbejder anerkendende og recovery-orienteret
  • Kan bevare ro og overblik i udfordrende situationer
  • Er fagligt nysgerrig og refleksiv
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde
  • Kan arbejde målrettet systematisk med dokumentation i Nexus
  • Kan bidrage med pædagogikken ind i det tværfaglige samarbejde

Vi værdsætter erfaring med psykiatri, personlighedsforstyrrelser, autisme, erhvervet hjerneskade, selvskade, KRAP, NADA men det er ikke afgørende.

Du skal have kørekort og have lyst til at deltage i aktiviteter sammen med beboerne, hvad enten det er gåture, cykling, svømning, vinterbadning) bowling m.m.

Kunne det være dig?

Hvis du drømmer om et arbejde, hvor relationer betyder meget, hvor fagligheden er høj, og hvor du sammen med gode kolleger er med til at skabe livskvalitet for andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist: Din ansøgning med uddannelsesbevis og andre relevante bilag fremsendes elektronisk senest mandag d. 17. november 2026 kl. 8.00.

Tiltrædelse:  1. december 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler: 23. november 2026.

  • Kun elektroniske ansøgninger kommer i betragtning.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Yderligere oplysninger om jobbet kan indhentes ved henvendelse til: Leder Jeannette Jensen 23 44 57 49 eller mail: jbj@struer.dk 
  • Yderligere oplysninger om Struer Kommune på www.struer.dk. 
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jeannette Berit Jensen Teamleder 23445749 jbj@struer.dk
Center: Handicap, Social og Psykiatri
Stillingstype: Deltid
Afdeling:
Voldgade 69

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer