Pædagog til vuggestuen i Hjerm Landsbyordning, Dagtilbuddet

Vi søger en pædagog i vuggestuen 37 timer pr. uge fra d. 01.02.26.

I Hjerm Landsbyordning er der både dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og skole, og vi er beliggende i et naturskønt område mellem Struer og Holstebro, lige for enden af motorvejen. 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog og har indsigt i og forståelse for børnegruppen fra 0-3 år.
  • har et tæt og respektfuldt samarbejde med børn, forældre og kollegaer. Altså et grundlæggende anerkendende og inkluderende menneskesyn. 
  • er en engageret kollega der har empati for og fokus på det enkelte barn.
  • trives i en travl hverdag, hvor der også er plads til gode grin.
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og byder ind til alles bedste.
  • kan arbejde målrettet, med børnenes trivsel og læring, med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
  • tør tage ansvar og til tider går foran i en pædagogisk retning.
  • kan arbejde indenfor hele åbningstiden kl. 6:00-17:00 og enkelte møder om aftenen.

 

Vi tilbyder:

  • et dagtilbud med ca. 90 livsglade børn i alderen 0-6 år, fordelt med 15 børn på 2 stuer i vuggestuen og 75 børn i børnehaven, fordelt på 4 stuer samt en Naturspire gruppe.
  • et tæt samarbejde med vores 4 tilknyttede dagplejere, samt skole og SFO
  • et aktivt, engageret og godt samarbejde med forældre og lokalsamfund.
  • en personalegruppe som arbejder med stor handlefrihed og ansvars- og kompetencefordeling. 
  • et dejligt og aktivt udemiljø.
  • en institution der er Sangglad og Grønne spire certificeret.
  • en god arbejdsplads, hvor du er medansvarlig for det gode arbejdsmiljø.
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation der også er under udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til overenskomst mellem BUPL og KL.

Se evt. vores hjemmeside: http://www.hjerm-skole.aula.dk

For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingslederen af Landsbyordningen Vinni Sadolin Hvid på tlf: 2621 2748.

Vi skal have din ansøgning elektronisk med relevante bilag senest d. 04.12.25 kl. 16:00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 11.12.25 mellem kl. 17:00 og 20:00.

 


Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Vinni Sadolin Hvid Afdelingsleder 26212748 vsh@struer.dk
Center: Skole og Dagtilbud
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Hjerm dagtilbud

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer