Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor trivsel for alle liv er i fokus?
Kan du være leder ”tæt på” undervisningen og samtidig have skolens formål for øje?
Så tilbyder vi et job med stort ansvar, dygtige medarbejdere og mod til at udvikle sig.
På Limfjordsskolen har vi både specialklasser, AKT-klasser og et autismecenter med i alt ca. 130 elever og 70 medarbejdere. Vi driver en stor del af Struer Kommunes specialundervisningstilbud.
I denne stilling bliver du nærmeste leder for alt dette i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, som består af en skoleleder, to andre pædagogisk ledere, en administrativ leder samt en afdelingsleder i autismecenteret. Sammen med skolens sekretærer udgør vi kontorteamet på kommunens største skole, og vi udvikler i øjeblikket en flad organisering af vores ledelse, så tillid, personligt ansvar og samarbejdsevner bliver nøglebegreber hos os.
Du vil få særskilt ansvar for specialundervisningsområdet og få et særligt tæt samarbejde med vores leder af special-SFO, der samtidig er leder for pædagogfaglighed.
Arbejdet vil bestå af pædagogisk ledelse, strategisk ledelse, personaleledelse og forældresamarbejde.
Vi forventer derfor, at du:
Du skal have en læreruddannelse, og det er en fordel, hvis du har relevant efteruddannelse oven på denne.
Du skal have stærke relationelle kompetencer og kunne samarbejde på alle niveauer i den kommunale organisation.
Vi forventer, at der fra Christiansborg vedtages nye rammer for specialundervisningsområdet, så det vil være afgørende, at du er god til at sætte dig ind i nyt stof, og at du kan være ansvarlig for forandringsprocesser i praksis.
Du skal besidde evnen til at gå tæt på de lokale teams, deres hverdag og være vedholdende i dette.
Vi håber, at vi med din ansættelse kan bygge bro imellem det almene og det specialiserede med fokus på stærke fællesskaber.
Hvis du samtidig har en veludviklet humor og et smittende engagement, vil du trives i ledelsen af Limfjordsskolen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Vi tilbyder en spændende nyrenoveret skole, der fremtræder som et moderne og inspirerende lære- og værested for både børn og voksne. Du får mulighed for både at være med i udviklingen af den fælles skole. Der sker altid noget hos os.
Vi er også uddannelsesskole for læreruddannelsen og ser dette som en vigtig del af skolens opgaver.
På hele skolen er vi i alt 575 elever og 135 medarbejdere fra forskellige faggrupper.
I de kommende år arbejder vi med følgende pejlemærker:
Det er derfor en bunden opgave for ledelsen at understøtte arbejdet med dette.
Stillingen er på fuld tid, og ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er fredag 12. december 2025, kl. 9.00, og stillingen søges via kommunens hjemmeside.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler ugen efter.
Vil du vide mere om skolen, så klik ind på www.limfjordsskolen-struer.dk
Hør gerne mere hos skoleleder Casper Sand på telefon 22481570 eller på mail caspers@struer.dk
Du er også velkommen til at besøge skolen.