Social- og sundhedshjælper i dagvagt i Hjemme-Sygeplejen Vest, Struer Kommune.

Brænder du for dit fag og vil du være med til at arbejde i tværfaglige teams, tæt på gode kollegaer med forskellige fagligheder? Så er det lige dig vi søger!

Stillingen er i Hjemme-Sygeplejen Vest, Voldgade 14C, 7600 Struer. 

Social- og sundhedshjælper i fortrinsvis dagvagt, 37 timer eller mindre hvis det ønskes.

Weekendfri hver 2. weekend.

Stillingen ønskes besat 1.10.2025 eller når muligt.

Hvem er du?

  • Du er uddannet og besidder de kompetencer der følger med uddannelsen
  • Du vil gerne arbejde i tværfagligt team og er nysgerrig på teamtankegangen
  • Åben for at udvide dine kompetencer
  • Har øje for at borger selv kan og vil
  • Har gode samarbejdsevner og er stabil
  • Er positiv og har et godt humør
  • Kørekort en fordel
  • Arbejder selvstændigt, engageret og gerne kreativt i din måde at løse opgaverne på

Der tilbydes en introduktionsperiode og ud over det, er der altid mulighed for yderligere oplæring.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?

Vi er en arbejdsplads, som sætter arbejdsglæde og trivsel højt. Åbenhed og humor er en selvfølgelig del i vores hverdag

Vi har i godt to år arbejdet i teams, og siden efteråret 2024 i tværfaglige teams, hvor vi nu også har sygeplejersker og terapeuter tæt på. I Teamsamarbejdet får du som medarbejder tættere samarbejde og fælles ansvar, sammen med dine teamkollegaer, samt større selvstændighed, øget kontinuitet ved borgeren og øget faglig sparring. 

Vi arbejder med vores kerneopgave, ”at borgeren i relationen med os, oplever selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet”. Vi har fokus på opgaven hos borgeren, hvor alt vi foretager os er med udgangspunkt i borgers behov.

Der er fokus på den faglige del i hjemmeplejen, hvilket gør at du altid vil kunne hente sparring og blive oplært i nye opgaver, samt blive klædt på til det tværfaglige samarbejde. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Birgit Thusholt Gøtzsche 24292513 eller btg@struer.dk 

Ansøgningsfrist onsdag den 27.08.2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Birgit Thusholt Gøtzsche Funktionsleder 24292513 btg@struer.dk
Center: Sundhed og Omsorg
Stillingstype: Fuldtid
Afdeling:
Hjemme-Sygeplejen Vest

Struer Kommune
Østergade 15
7600 Struer