Social- og sundhedsassistent, Teamleder med planlæggerfunktion, Struer
Hjemmeplejen Nord, Struer Kommune
Har du lyst og flair for ledelse og planlægning? Brænder du for dit fag, og motiveres du af at gøre en forskel for borgere i eget hjem? Har du lyst til at være en del af et lille, engageret og tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på både faglighed, trivsel og arbejdsglæde? Så er det dig, vi søger.
Stillingen er i dagvagt på 37 timer ugentligt eller efter ønske. Der arbejdes hver 4. weekend.
Hjemmeplejen Nord bor på Plejecentret Solvang, Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, Thyholm.
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027 – gerne tidligere, hvis det er muligt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent eller lignende relevant uddannelse
- har lyst til at være en del af og stå i spidsen for et lille tværfagligt team, i tæt samarbejde med funktionslederen
- er nysgerrig på den nye ældrelov og arbejdet med helhedspleje
- har erfaring med planlægning eller lyst til at lære det. Både planlægning af helhedspleje og vagtplanlægning
- har blik for borgerens egne ressourcer, ønsker og muligheder
- arbejder selvstændigt, engageret og ansvarsfuldt
- har fokus på tværfaglighed
- er åben for at udvikle og udvide dine kompetencer
- møder borgerne og dine kollegaer med godt humør
- har kørekort
- er habil bruger af omsorgssystemet Nexus
- har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamet og dets trivsel
Du får en grundig introduktionsperiode, og der er altid mulighed for yderligere oplæring.
Der vil være tæt samarbejde med både funktionsleder og planlæggerne fra de to øvrige kommunale hjemmeplejeområder.
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Hjemmeplejen Nord er ét af tre kommunale hjemmeplejeområder i Struer Kommune. Området deler funktionsleder med Hjemmeplejen Vest.
Vi er et lille hjemmeplejeområde med ét team, som arbejder tæt og tværfagligt sammen med terapeuter og sygeplejersker. Vi er godt på vej med implementeringen af helhedspleje og arbejder med afsæt i borgerens ønsker, ressourcer og livskvalitet.
Vores arbejdsområde er Thyholm og området lige syd for Oddesundbroen.
Hos os får du:
- en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og trivsel vægtes højt
- gode kollegaer med forskellige fagligheder
- et tæt tværfagligt samarbejde
- mulighed for faglig udvikling og oplæring
- en hverdag med åbenhed, humor og plads til forskellighed
- mulighed for at være med til at udvikle helhedsplejen
Vi arbejder ud fra vores kerneopgave:
”At borgeren i relationen med os oplever selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet.”
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Desuden er stillingen omfattet af et årligt rekrutteringstillæg på 8000 kr., som gives for ansættelse i område Nord.
Vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Birgit Thusholt Gøtzsche på telefon 24 29 25 13 eller mail btg@struer.dk.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 17.11.26 kl. 8. Samtaler er planlagt til mandag den 23.11.26.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.