SOSU-personale søges til Bangs Have, flere stillinger
Vi søger både SSH- og SSA-personale.
Vi tilbyder stillinger på 30-34 timer ugentligt.
Ansættelse d. 01.12.25 eller snarest mulig derefter.
Brænder du for et meningsfuldt arbejde, Hvor du hver dag kan gøre en forskel?
Da 3 af vores skønne kollegaer går på efterløn søger vi nogle at dele vores hver dag med.
Hos os bliver du en del af et levende miljø med tre huse fyldt med fantastiske beboere, som glæder sig til at møde dig. Ligeledes vil du blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi vægter trivsel, godt samarbejde og mulighed for faglig udvikling højt.
Om dig
- Du er social og sundheds uddannet.
- Det er en fordel, hvis du har viden om personcentreret omsorg, men ikke et krav.
- Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
- Du kan indgå i tværfagligt samarbejde og trives med samskabelse.
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du trives i job med høj grad samarbejde.
- Du er engageret, fleksibel og mødestabil.
Vores forventninger
- Du bidrager til, at beboerne oplever værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse til det sidste.
- Du ser dig selv som en vigtig del af kerneopgaven på Bangs Have: ”Et liv skal leves meningsfyldt med fokus på beboernes livskvalitet gennem med- og selvbestemmelse, omsorg, samarbejde og værdighed.”
Arbejdsopgaver
- Personlig pleje og praktisk hjælp til beboerne.
- Støtte til et værdigt og selvstændigt liv for vores beboere.
- Samarbejde med beboer, kollegaer og pårørende.
- Individuelle arbejdsopgaver i forhold til uddannelse og oplæring.
Da vi vægter arbejdsmiljøet højt, har vi indført særlige SSA-vagter. Disse vagter er designet, så medicindosering og andre opgaver, der kræver særlig koncentration, kan udføres uden stort tidspres fra nødkald.
Denne foranstaltning er ikke kun vigtig for vores egen trivsel, men også for at sikre, at vi udfører opgaverne patientsikkert.
Vi tilbyder
- Stærkt fællesskab, sammenhold og åbenhed.
- Gode kolleger med høj faglighed.
- Rig mulighed for fagligudvikling.
- Fleksible arbejdstider, stor indflydelse på egen vagtplan.
- Fagligt overlap med sygeplejerske imellem vagtlag alle hverdage.
- God introduktion med mentor forløb.
- En moderne arbejdsplads med Teton i loftet på alle stuer.
- Mulighed for at sætte dit præg på kulturen i Bangs Have.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: fredag den 24. oktober 2025 kl. 12.00.
- Samtaler afholdes løbende og senest fredag i uge 45.
- Skriv i din ansøgning, hvilket timeantal, du er interesseret i og din uddannelsesgrad
- For spørgsmål eller ønske om at besøge os, kontakt Funktionsleder Tanja Helbo Nissen på tlf. 24287747.
- Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk