Uddannet socialrådgiver til Nordstjernen
Uddannet socialrådgiver til Nordstjernen til Nordstjernen
Nordstjernen søger en faglig leder, der kan sikre en høj socialfaglig kvalitet, sammenhæng og retssikkerhed i indsatsen omkring de børn og unge, der er anbragt på Nordstjernen samt de børn og unge, der er i aflastning og støtteophold på Nordstjernen.
Nordstjernen er et specialiseret Børne- og ungehjem til børn og unge, der har betydelig og/eller varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Nordstjernens målgruppe er børn og unge fra 0-18 år med diagnoserne:
- autisme
- opmærksomhedsforstyrrelse
- udviklingshæmning
- multipel funktionsnedsættelse.
Ledelsesgrundlag og ledelsesstruktur
Nordstjernen har en ledelsesstruktur med en øverste leder, en teamleder og en faglig leder. Ledelsen har individuelle ansvarsområder, der stiller krav til høj grad af selvstændighed og kommunikation både internt og eksternt i organisationen. Vi tilstræber at løfte ledelsesopgaverne i et stærkt ledelsesfagligt fællesskab på tværs af organisationen, og vi anser tydelig kommunikation og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne for et grundlæggende element i en psykologisk tryg arbejdskultur med tydelig retning og høj faglighed.
Ledelsesrum og ansvar
Rollen som faglig leder kombinerer socialfaglig sagskoordination med faglig ledelse og et særligt ansvar for:
- at kvalificere den samlede praksis.
- at understøtte og udvikle medarbejdernes faglige refleksioner.
- at sikre at indsatsen er i overensstemmelse med gældende lovgivning for området.
- at sikre kvaliteten i den faglige kommunikation med handlekommunerne.
Ansvarsområder
- Kontraktansvarlig.
- Visitation og matchning.
- Kvalitetssikring af pædagogiske planer, statusbeskrivelser og forebyggelse af risikoadfærd.
- Udarbejdelse af og opdatering af sikkerhedsplaner og sikkerhedsforanstaltninger.
- Udvikling og implementering af faglige procedurer og arbejdsgange.
- Kommunikation med handlekommuner og deltagelse i opfølgningsmøder.
- Deltagelse i alle møder med eksterne samarbejdspartnere, der omhandler de børn og unge, der er anbragt eller i aflastning- eller støtteophold på Nordstjernen.
Forventninger til vores nye faglige leder
- Du kan indgå i et stærkt ledelsesfagligt fællesskab.
- Du kan skabe udvikling og kvalitet i den daglige opgaveløsning gennem faglig vejledning, dokumentation og tæt opfølgning på den faglige praksis.
- Du har en relevant faglig grunduddannelse som socialrådgiver og erfaring fra det specialpædagogiske arbejdsområde. Det er afgørende, at du er faglig velfunderet, så du både kan agere sparringspartner for øverste leder og medarbejderne vedrørende den faglige opgaveløsning.
- Du kan arbejde i et komplekst specialfagligt arbejdsfelt med mange samarbejdsflader og samarbejdsrelationer, der kræver situationsbestemt handling.
- Du kan skabe overblik og har flair for administrative ledelsesopgaver, der kræver tæt opfølgning og en høj grad af systematisk dokumentation.
- Du har erfaring med at facilitere processer og kan organisere, planlægge og skabe tydelig struktur i samspil med andre.
- Du ser medarbejderinddragelse og en åben ledelsesstil, som en forudsætning for et professionelt og trygt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
En veletableret arbejdsplads med faglig kompetente og engagerede medarbejdere, der motiveres af at skabe de bedste rammer for de børn og unge, der er anbragt på Nordstjernen eller er i aflastnings- eller støtteophold på Nordstjernen.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på lederoverenskomst med løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og med lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes referencer, samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes stillingen.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder, Anette Kjeld Toft, på telefonnummer: 24 88 02 56, eller finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes via link på struer.dk
Der er ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026 kl. 8.00.
Første samtalerunde afvikles tirsdag den 24. november 2026 og anden samtalerunde afvikles mandag den 30. november 2026.
Der er vil være profilanalyse mellem første og anden samtalerunde.
Forventet tiltrædelse den 1. januar 2027.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk